Salinger's "The Catcher in the Rye."
Hvorfor forfattere bruger førstepersons synspunkt
Der er en række gode grunde til at bruge førstepersons synspunkt i fiktion. Anvendes korrekt, kan det være et yderst effektivt værktøj til fortælling:
- Du skriver et stykke fiktion, der i det mindste til en vis grad er selvbiografisk. Du vil være sikker på, at læseren ser den verden, du har skabt, nøjagtigt som du oplevede det. Et eksempel på denne tilgang er Sylvia Plaths "The Bell Jar", hvor hovedpersonen er en tyndt forklædt version af digteren selv.
- Du vil have den verden, du har skabt, set fra en unik "outsider" -synspunkt. Både "The Catcher in the Rye" og Harper Lee's klassiker, "To Kill a Mockingbird", fortælles fra ungdommers perspektiv, hvis observationer af den voksne verden er både naive og incisive. Ingen tredjeperson fortæller eller voksen storyteller kunne bringe de samme kvaliteter til disse historier.
- Du vil have, at læseren kun oplever et omhyggeligt redigeret sæt historieelementer og kun at opleve dem fra et bestemt synspunkt. Denne teknik er effektiv både i litteratur og genre fiktion. Det bruges ofte af romantik og mystiske forfattere til at give læseren en fornemmelse af, at de deltager i dramaet og usikkerheden oplevet af hovedpersonerne.
- Du vil vildlede læsere og derefter - i nogle tilfælde - overraske dem i det mindste med en dramatisk åbenbaring. Mens det er muligt at vildlede læsere med tredjepersonens stemme, er det meget mere effektivt at gøre det gennem en upålidelig fortæller. Holden Caulfield i "The Catcher in the Rye" er et klassisk eksempel på den upålidelige fortæller. En anden yderst effektiv brug af den upålidelige fortæller er i Agatha Christies berømte mysterium, "The Murder of Roger Ackroyd."
Flere punkter af visning
Nogle romaner vil blande synspunkter. Dette er mere almindeligt i længere romaner eller mere komplekse romaner, der involverer flere historier der sker samtidigt. Forfatteren kan bestemme, at hver historie har forskellige behov i form af fortælling. "Ulysses" af James Joyce er et berømt eksempel på dette. Meget af romanen er skrevet med tredjepersons synspunkt, men flere episoder anvender førstepersons fortælling.
Fordele og ulemper
Førstepersons synspunkt gør det muligt for læsere at føle sig tæt på et bestemt karakterperspektiv; det lader læseren ind, så at sige. Det giver også forfattere et værktøj til at skabe læsernes perspektiv på den fiktive verden. Brug af første person kan også være lettere for begynderforfattere, da alle er vant til at fortælle historier ud fra deres personlige synsvinkel.
Men førstepersons synspunkt begrænser læsere til det ene perspektiv. De kan kun vide, hvad fortælleren ved, og det kan gøre det vanskeligere at fortælle historien afhængigt af plottet og andre involverede tegn.